Om gestalt-terapi

Om gestalt-terapi

Mit terapeutiske grundlag er gestaltterapi, og jeg benytter mig af denne terapi-retnings ideologi, teorier og metoder. 

 

Der findes mange forskellige terapeutiske retninger, og jeg har stiftet bekendtkab med flere af dem. Jeg har på den baggrund valgt at specialisere mig inden for gestalt-terapi. 

Mit valg skyldes, at gestalt-terapi har givet mig den bedste forståelse af mig selv og mine egne handlemønstre. Jeg har oplevet dens virkning på min person, min adfærd og mit liv, og har dermed en tro på, at også andre kan få glæde af netop denne form for terapi.

 

Du kan nedenfor læse en kort beskrivelse af gestalt-terapi.

Gestalt-terapi:

Gestaltterapi er oplevelsesorienteret psykoterapi, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes oplevelse af sig selv og verden. Gestaltterapi kan både bruges til personlig udvikling og til behandling af akutte kriser. Man kan arbejde med uløste situationer fra fortiden, med nutidige aktuelle problemstillinger eller med mål, man har sat sig for at nå i fremtiden. Det er en fleksibel metode, der former sig efter klientens mål og behov.

 

Gestaltterapi kan både foregå som individuel, par- og gruppeterapi.

"Gestalt" er et tysk ord, der betyder helhed, form, skikkelse. Helhed er det centrale begreb i gestaltterapien. Det oprinder i gestaltpsykologien, som klarlagde en perceptuel lovmæssighed: tilbøjeligheden til at danne færdige figurer, at danne helhed, at danne gestalter.

 

De tre figurer mangler lidt af stregen for at være færdige. Alligevel er vi tilbøjelige til at se og omtale dem som færdige - som en firkant, ikke som fire hjørner, som en blomst, ikke som en del af en blomst, som et ansigt, ikke som buede linjer i et mønster. Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en perceptuel proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten.

Denne perceptuelle lovmæssighed udvider gestaltterapien til at omfatte selve den måde, vi fungerer på som menneskelig organisme - vi danner uvægerligt åbne gestalter dagen og livet igennem, og vi vil uvægerligt søge at lukke dem. At være sulten opfattes som en åben gestalt, at spise opfattes som at lukke gestalten. Tilsvarende opfattes lysten til social kontakt som en åben gestalt, og det at være sammen med vennerne som at lukke gestalten.

Man kan have uafsluttede og uafklarede relationer - grænser der ikke bliver sat, behov der ikke bliver dækket og følelser der ikke kommunikeres - man har besvær med at lukke bestemte gestalter. Det er da gestaltterapiens mål, at støtte og hjælpe den enkelte til at kunne lukke egne gestalter selv.

Arbejdet med at erfare og erkende sin egen gestaltdannelse og -lukning, medfører ofte at man må revidere sit billede af sig selv. Man er nødt til at afklare, hvad det egentligt er, man føler, og hvad det egentligt er, man har behov for; og man er nødt til at erkende, hvordan man ikke lukker egne gestalter, og hvordan man vil til at handle anderledes. Man kan derfor også kalde gestaltterapi for integrationsarbejde, man integrerer en større del af, hvem man er - man integrerer sig selv.

Målet med terapien er ikke at forandre personen, lige så lidt som terapeutens opgave er at være dommer over, hvad der er "godt", "normalt" eller "dårligt". Sådanne beslutninger er op til én selv - for det er aldrig rigtig tilfredsstillende, hvis andre fortæller en, hvordan man bør være. Derfor er målet, at man gennem større selvindsigt selv vælger at forandre sig i det tempo og omfang, man har lyst til.

Opmærksomhed og ansvarlighed er vigtige værktøjer i terapien. Opmærksomhed kan defineres som at være klar over, hvad man gør, og at vide, hvordan man har det med det. Det kan sammenlignes med at navigere et skib: kun hvis man kender sin position, kan søkortet være til nogen hjælp. Gennem opmærksomheden kan man blive klar over, hvor ens blinde pletter er - som for eksempel ved at lægge mærke til, hvordan man med ét kommer til at tænke på noget helt andet for at undgå en situation man ikke bryder sig om.

Ansvarlighed er, at stå ved sig selv - at stå ved for eksempel sine følelser og indse at det er mig, der føler sådan, også når det ikke passer med hvordan man burde være.

Det er en grundlæggende holdning i gestaltterapien, at man har lov at være som man er til enhver tid. Personens tanker, adfærd og følelser tages for pålydende af terapeuten, som gennem en respektfuld dialog kan hjælpe til en større selvaccept. Med voksende opmærksomhed og ansvarlighed bliver man uundgåeligt bedre i stand til at træffe de små og store valg, livet er fuldt af.

Tid til personlig udvikling

Niels Rifbjerg

Psykoterapeut og supervisor MPF

Tlf. 6167 5230