Undervisning/supervision
vedr. seksuelle overgreb i barndommen
Målgruppe:
Jeg tilbyder undervisning og supervision til personalegrupper, plejefamilier, sagsbehandlere, pædagoger eller andre, der har et ønske om at få mere viden om de ofte alvorlige følelsesmæssige konsekvenser og senfølger, det har for mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.
Måske du via dit arbejde kommer i kontakt med unge eller voksne, der som børn har været udsat for seksuelle krænkelser. I mange tilfælde vil dem du møder i en eller anden udstrækning, være præget af deres traumatiske barndomsoplevelser.
Særligt hvis du er i en hjælperrolle i forhold til disse mennesker, vil det være hensigtsmæssigt, at du har den mest nødvendige viden på området. Følgerne af seksuelle overgreb begået mod et menneske i dets mest sårbare alder, har helt særlige følgevirkninger, som ofte kræver særlig viden, hvis man ønsker at hjælpe personen bedst muligt.
Formen:
Der tilbydes både enkeltstående undervisnings/supervisions-seancer eller forløb over flere gange. Oplæggene foregår oftest som en kombination af fremlæggelse af viden, teori og terapeutisk erfaring på området, hvortil der efter jeres ønske kan inddrages konkrete eksempler fra jeres dagligdag.
Det er min erfaring, at det bedste udbytte opnås, når undervisningens indhold ligger tættest muligt på det, som I selv har oplevet i kontakten med folk med senfølger af seksuelle overgreb.
Undervisningen foregår i jeres lokaler, og det er en fordel, hvis der er adgang til en projektor, storskærm eller lignende.
Tilpasset jeres behov:
De mulige temaer omkring seksuelle overgreb og deres betydning for ungdoms- og voksenlivet er mange. Indholdet i undervisningen skræddersys så vidt muligt ud fra jeres behov for viden.
Pris:
Min forberedelse og varigheden af undervisningen er på grund af ovnstående varierende. Mit timeforbrug og dermed også den samlede pris afhænger derfor af, hvad vi aftaler at undervisningen skal omhandle.
Så ring eller skriv om jeres behov, så vil I kort efter modtage et forlag til en dagsorden samt en samlet pris.
Tid til personlig udvikling
Niels Rifbjerg
Psykoterapeut og supervisor MPF
Tlf. 6167 5230